Audi A3 2015, Dinitrols undervognbehandling og garanti

Indlæg om karosseri
Besvar
Brugeravatar
Ztrejfer
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 62
Tilmeldt: 13/03/2015 23:01
Geografisk sted: København

Audi A3 2015, Dinitrols undervognbehandling og garanti

Indlæg af Ztrejfer »

Har bestemt mig for en undervognbehandling af Audi A3 Van 8V (2015) hos Dinitrol, der så vidt jeg kan forstå på tråde her i forum, bruger voks som anbefalet af Audi. Jeg har endnu ikke forelagt forhandleren min beslutning :D , men vil naturligvis gøre dette for bl.a. at høre om garantiforholdene på rust i den forbindelse.

Jeg er dog lidt usikker på det med borede huller ifm. behandlingen. Jeg kan forstå, at borede huller absolut skal undgås bl.a. pga. Audis garanti, der så skulle bortfalde - men hvordan i alverden checker man, at Dinitrol ikke bare gør dette alligevel - og at jeg så evt. senere kommer til at stå med aben i form af en bortfalden rustgaranti fra Audi?

Råd og erfaringer fra forumbrugere, der kender til processen, evt. har været igennem den, vil jeg derfor blive glad for. På forhånd tak.
Audi A3 - 1.4 TFSI 150hk (8V), 7-trins S-tronic
ChristianL
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 98
Tilmeldt: 1/08/2013 20:28
Geografisk sted: Viborg

Re: Audi A3 2015, Dinitrols undervognbehandling og garanti

Indlæg af ChristianL »

Vi anbefaler som autoriseret værksted, lige netop Dinitrol, så det skal du ikke være bange for.

Du kan vælge kun at få foretage en bundbehandling, men hvis du gerne vil have alle hulrum, så er det meget vigtigt, at du skærer det totalt ud i pap, for dem at hul absolut ikke må bores, og at de evt kommer til at erstatte skader mm.
Brugeravatar
Ztrejfer
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 62
Tilmeldt: 13/03/2015 23:01
Geografisk sted: København

Re: Audi A3 2015, Dinitrols undervognbehandling og garanti

Indlæg af Ztrejfer »

OK, mange tak for oplysning og råd.

Jeg vil således skriftligt sikre mig, at der er indgået aftale om nul huller. Det burde vel ikke være noget problem med en oprigtig udbyder af Dinitrol-behandling.

Spørgsmålet er imidlertid, hvem det skal være - for iflg. https://dk.trustpilot.com/review/dinitrol.dk er der godt nok store forskelle på deres forskellige centre. Der er faktisk en del steder, jeg aldrig vil lade så meget som sé på min bil. Dinitrol i Roskilde ville jeg fx aldrig konsultere. Jeg bor i Gentofte, men er villig til at køre efter et godt velrenommeret sted - for man skal åbenbart se sig godt for her :-k -
Audi A3 - 1.4 TFSI 150hk (8V), 7-trins S-tronic
ph77
Forumbruger
Forumbruger
Indlæg: 70
Tilmeldt: 8/06/2010 21:06
Geografisk sted: København

Re: Audi A3 2015, Dinitrols undervognbehandling og garanti

Indlæg af ph77 »

Jeg (og min bil) har fået god behandling på Dinitrol Hillerød to gange.
Det er indehaveren (Bjarke) der er eneste rustbehandler på stedet, og han virker som om han tager det meget seriøst. Han vandt en test lavet af FDM for nogle år siden og har efterfølgende fået meget travlt, så han har måske ansat flere medarbejdere siden jeg var der for 2 år siden.
Det meste af læsningen på Trustpilot var kedelig læsning, men der var da en der ligesom mig havde en god oplevelse med Hillerødcentret.
Jeg har efterfølgende fået positive uopfordrede kommentarer ang. den udførte rustbeskyttelse fra Audimekanikere i forb. med service.
Venlig hilsen
Peter

A4 Avant, 3.0 TDI quattro 2006
Besvar

Tilbage til "Karosseri"